Søndag, den 16. april 2017, Vinfest
Alle de små brune tage var vinbøndernes boder Der var vinfest i Negrar og jeg glædede mig. Jeg ville bestille en taxa til kl. 13, men familien her tilbød at køre mig derop. OK, det siger man ikke nej tak til, så jeg satte mig med min dagbog og hyggede mig i formiddagssolen. Vi kørte kl. 12:30 og det blev en omvej for der var kø på vejen. Folk skulle til påskemiddag med familien. Det betød så også at der var ret tomt i gaderne, hvor der skulle være byfest. En rigtig god mulighed for at kunne snakke med vinproducenterne. Jeg startede dog lige med en sandwich med tomat og mozzarella. Det er noget de ved hvordan man laver! Der var sat én gade af til boder med vine fra de enkelte producenter. Der var måske 20 boder, så jeg skulle være selektiv. Jeg valgte derfor vine fra området omkring hvor jeg bor for tiden. De ville gerne sælge et glas, men jeg insisterede på at smage, så jeg bad om en enkelt mundfuld. Det var ikke noget problem og endnu bedre var, at de meget gerne ville fortælle...