Mandag, den 17. april 2017, Bardolino

Havnen i Bardolino

Det var en hård dag i går. Jeg trængte lige til en slapper. Bare ud at ligge lidt ved poolen med røven i vejret en times tid, mens solen sendte D-vitaminer ind i min krop. Musikken spillede ved siden af, det gør den altid. Jeg spiller altid musik. Nå, men efter en times tid skulle der ske noget. En tur på den to-hjulede ud til Gardasøen kunne være fint. Jeg har anskaffet mig en TomTom-navigation, specielt lavet til MC’er. Ud over det sædvanlige, så kan den planlægge en spændende rute. Man indstiller, hvor mange bakker og sving man ønsker og så finder den en rute. Det plejer, at være fint. Også denne gang kom jeg til Bardolino med nogle mindre veje, uden dog at skulle køre på grusveje.

Jeg kom helt ind i centrum af Bardolino. Hold da kæft en turistby. Der var mange mennesker, de fleste vist tyskere. De nød vejret og sad udenfor og spiste frokost eller bare for at drikke et glas. Nu skulle nogen måske mene, at jeg ikke bryder mig om turistbyer med restauranter hele vejen op og ned af gaden, men det er ikke rigtigt. Er man på en badeferie og vil slappe af, så skal der helst ikke være mere end 10m til nærmeste bar eller restaurant. Det er så bare ikke sådan en ferie, jeg er på lige nu. Ude på vandet var der en enkelt på vandski, men ellers var der ikke så meget aktivitet derude. Det er stadig lavsæson.

Lago di Garda - Gardasøen

Jeg satte mig ved en bar tæt ved vandet og fik et glas Bardolino-vin. Den var, som jeg husker den, tynd og intetsigende, - ikke noget at skrive hjem om … og det gør jeg så alligevel. Køb storebroderen fra Valpolicella i stedet for. Det blev til næsten samme rute hjem. Jeg skulle have bedt TomTom om en tur til Bardolino og hjem, så havde den fundet to forskellige veje. Smart ikke?!

Resten af dagen blev der skrevet dagbog og drukket det sidste af min hvidvin. Jeg gik ned til restauranten ved 19-tiden. Jeg var sulten. Jeg bad om en Carpaccio. Det er godt. Jeg er ikke helt sikker på om det rent faktisk er råt kød i tynde skiver eller det er behandlet på en eller anden måde. Da jeg var færdig, kom indehaveren, - tror jeg nok. Han tilbød mig kaffe eller en Grappa. Det blev selvfølgelig Grappa. Det er noget man skal vænne sig til og det har jeg efterhånden gjort.

Ellers ikke så meget mere for den dag.