Fredag, den 21. april 2017, Verdens smukkeste vandretur

Søren var kørt på arbejde, da jeg stod op, så Rie og jeg spiste morgenmad sammen. Jeg arbejde lige lidt og skrev en dag færdig af dagbogen. Vi skulle ud at gå en af Ries mange forskellige ruter i omegnen og det skulle vise sig at blive en af de smukkeste, jeg har gået nogensinde. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var ikke for varmt eller for koldt. Visse frugttræer blomstrede og der var sat de første druer på vinplanterne på de meget stejle skrænter. Turen gik opad indtil vi kunne se ud over Züricher See og ned til Lachen. Vi gik nu nedad. Bønderne var ude at vende hø, så det kan tørre. Selv de mindste parceller bliver udnyttet, men bønderne overlever også kun fordi de får statsstøtte. Nede i byen gik vi ind på en restaurant, hvor jeg gav frokost. Det var virkelig godt med en øl og lidt at spise. Denne gang var jeg forberedt på prisen, så jeg tror ikke Rie opdagede chokket.

Hjemme igen nød vi solen på terrassen og jeg fik et par øl. Da Søren kom hjem fra arbejde blev en flaske hvidvin åbnet fra deres faste leverandør i Tyskland nær Lörrach, Weingut Frick i Binzen. Den er bestemt værd at køre en omvej efter. Rie serverede lammekød til aftensmaden, det smagte fantastisk og så fik vi nogle vine dertil. Jeg kunne næsten ikke få lov at deltage med en flaske af mine, for Søren har mange flasker og han har det som mig; det er sjovt og hyggeligt at dele en flaske god vin med nogen, som sætter pris på det og som kan kommentere og diskutere vinen. Vin er en landbrugsvare, men også en slags kunst, - lidt som ost. Som minder mig om, at vi fik en ost, kaldet Tête de Moine. Osten raspes af en Girolle, som også er navnet på de små osteroser, som er resultatet.

Igen gik aftenen hurtig og vi gik vel i seng omkring midnat.