 |
| Et hvil nær Bozen |
Jeg var lidt nervøs for at motorcyklen ikke ville starte denne morgen i Innsbruck, men den sprang i gang. Jeg havde ikke fået morgenmad på toget. Det kunne man ellers. jeg stoppede derfor ved en cafè og fik en ordentlig omgang østrigsk morgenmad. Det er egentlig ikke noget særlig, men jeg spiste meget. Jeg havde jo ikke fået så meget dagen før. Derefter viste TomTom mig ud af byen og mod Verona. Det blev en dejlig tur. Det var en let kølig formiddag, men efter Brennerpasset, som i øvrigt ikke er en tunnel, blev det varmere. Man kører ned ad bjergene og temperaturen stiger. Ved Bosen/Bolzano holdt jeg hvil og nød sommeren i grøftekanten.
 |
| Mit hjem i San Pieto in Cariano |
Jeg kørte direkte til turistkontoret i Verona og de henviste mig til Valpolicellas turistkontor, hvis jeg ville smage Amarone, men kontoret viste sig at være lukket. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade dem finde et B&B til mig, men nu tyede jeg til AirBnB. Jeg fandt et godt sted, men de skulle svare tilbage inden 24 timer og det kunne jeg jo ikke vente på. Jeg kørte øst ud af byen og trillede lidt rundt indtil jeg fandt en “Agroturismo”, italiensk for B&B i et vinområde. Det viste sig at være et fantastisk sted. 50€ pr. nat. Det er bestemt ikke galt. Fint værelse, pool, masser af overdækket plads. Den snuppede jeg. Jeg lossede MC’en og satte mig i skyggen på terrassen. Der var lunt, så et par kølige øl fra køleskabet var velkomne. 1.50€ for en Heineken er da heller ikke slemt.
 |
| Det er Marco til højre |
Jeg fik at vide af herskabet, at der var en god restaurant “Osteria, Alla Pieve”. En ven af huset lød det til. Lad mig bare prøve det. Den skulle åbne kl 19, så det passede fint. Jeg kunne lige nå et glas hvidvin på en bar overfor. Da tiden oprandt gik jeg derover, men alt var lukket. Nå, tilbage til baren. De solgte da lidt sandwich og lignende. Jeg spurgte til om restauranten måske åbnede senere. Det hørte en gruppe mennesker ved bordet ved siden af og de begyndte at diskutere det og blev enige om at dn var lukke i dag. De inviterede mig over til deres bord og tilbød et glas italiensk Champagne. Det smagte dejlig og vi kom i snak. Den ene, en ung fyr ved navn Marco, var i gang med at starte en vinproduktion på familiens vingård. Jeg spurgte til hans produktion og de fik respekt for min interesse for vin. En anden var kunstner. Han levede af at tegne vinetiketter. Vi drak mere vin og snakken blev ivrigere. Da det gik op for dem, at jeg ikke havde fået noget at spise, inviterede de mig. De skulle spise på et hotel i nærheden. Jeg sagde selvfølgelig “ja tak”. Kunstneren ringede og sagde at han tog en dansker med. Tilsyneladende lidt eksotisk med en gæst fra nord. Vi fortsatte med vin og snak og nu kom der snacks på bordet. Bl.a. noget ost overhældt med en sød og inddampet vinsirup. Hmm, det smagte.
 |
| Risgrød kogt på Amarone |
Vi skulle af sted. Jeg kørte med kunstneren (jeg kan stadig ikke huske hans navn). Han havde Genesis på CD’en og vi diskuterede musik, på trods af sprogbarrieren. Han er 63 år, så musiksmagen er den samme. Det er hans søster, der driver hotellet og restauranten og vi skulle have noget meget typisk fra Veneto, som dette område hedder. Forretten (Antipasti) var en risgrød, kogt på Amarone. Det blev drysset med ost og der kom en sjat olie på også. Det er nu ikke min livret, men jeg roste den selvfølgelig. De var ret stolte af den. Bagefter kom der en ragout lavet på hestekød og polenta. Det smagte til gengæld godt. Dertil fik vi en Valpolicella Superiore. Fantastisk vin. Kunstneren hjalp sig selv med Grappa og en sød vin lavet på nødder. Vi fik to årgange. Dejlig middag. Kunstneren og de andre kørte tilbage til baren. På turen hørte vi Pink Floyd, Dark Side of the Moon og vi sang højt til den. Pludselig strakte han hænderne ud og råbte: “Valpolicella”. Jeg delte hans begejstring. På baren fortsatte jeg snakken med Marco over et par øl. Han kom pludselig i tanker om, at der var vinfest i Negrar, - en anden vigtig by for Amarone. Han insisterede på at jeg skulle deltage, som om jeg kunne finde på at lade være. Det kunne aldrig falde mig ind! Vi udvekslede telefonnumre og han insisterede på at køre mig hjem. De har tilsyneladende et noget afslappet forhold til kørsel og alkohol. Jeg kom i seng ved 1-tiden, meget træt.
Kommentarer
Send en kommentar