Søndag, den 16. april 2017, Vinfest

Alle de små brune tage var vinbøndernes boder
Der var vinfest i Negrar og jeg glædede mig. Jeg ville bestille en taxa til kl. 13, men familien her tilbød at køre mig derop. OK, det siger man ikke nej tak til, så jeg satte mig med min dagbog og hyggede mig i formiddagssolen. Vi kørte kl. 12:30 og det blev en omvej for der var kø på vejen. Folk skulle til påskemiddag med familien. Det betød så også at der var ret tomt i gaderne, hvor der skulle være byfest. En rigtig god mulighed for at kunne snakke med vinproducenterne. Jeg startede dog lige med en sandwich med tomat og mozzarella. Det er noget de ved hvordan man laver! Der var sat én gade af til boder med vine fra de enkelte producenter. Der var måske 20 boder, så jeg skulle være selektiv. Jeg valgte derfor vine fra området omkring hvor jeg bor for tiden. De ville gerne sælge et glas, men jeg insisterede på at smage, så jeg bad om en enkelt mundfuld. Det var ikke noget problem og endnu bedre var, at de meget gerne ville fortælle om deres produktion. Jeg kommenterede duft, farve og smag og det var virkelig noget, der fik dem op af stolene. Det er et godt trick, som du hermed kan bruge frit. Du kan endda være så heldig, at de lige trækker proppen af en flaske ekstra god årgang.
Jeg fik mange billeder sammen med vinbønder
Jeg smagte tre af de fem typer, som jeg foretrækker. Du får lige en generel bedømmelse af dem alle:
  • Valpolicella Classico. En let frugtig vin uden fadlagring. Ikke noget at skrive hjem om.
  • Valpolicella Superiore. En “normal” vin, med op til et års fadlagring. God vin for pengene
  • Valpolicella Ripasso. Kraftigere, (en lille Amarone). Mørkere og med en lille sødme og høj alkoholprocent.
  • Amarone di Valpolicella. Kongen!! Meget kraftig. Måske den kraftigste i verden. Bitterhed og sødme og op til 16,5% alkohol. Kan ikke drikkes alene, men er fantastisk til dansk julemad!! Køb dem aldrig i Danmark for under 150,-. Eller er det sikkert en dårlig kopi. De forsøger at stoppe snyderiet, - men det er jo Italien.
  • Recioto di Valpolicella. Amarones søster, der er sødere og har en lavere alkoholprocent. Bruges kun til dessert og ost.
Denne eftermiddag lærte jeg mere om Amarone og lignende end jeg ville have gjort i et kedeligt dansk aftenskolekursus i samme vin.


Konen til en af avlerne var i København. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men det måtte være noget professionelt, for der kommer man ikke frivilligt i april. Manden handlede med strøm for et italiensk energiselskab og han havde et indgående kendskab til dansk vindmølle-elproduktion. Han kendte DONG og deres seneste bud på at opstille møller, uden tilskud. Det skulle så også vise sig at være en god fodboldven til Marco.


Billedet taler næsten for sig selv. Det er Marko til højre.
Pludselig dukkede Marco op og så startede festen! Han kendte mange af producenterne og han havde kæresten med. De bor ikke sammen. De bor hver for sig hos deres forældre. Italiens største demografiske problem! Hun kunne godt være skandinav. Lys hud med fregner, rødt hår og blå øjne. Jeg fortalte hende, at hun formodentlig var efterkommer af nogle vikinger fra Himmerland, der gik over Alperne og sad på deres skjolde, mens de gled på isen ned i Italien. Jeg er ikke sikker på, hun troede på denne skrøne. En anden af vennerne var hjernelæge i Tyskland. Hun lignede en tysker, med lyst hår, høj og også blå øjne. De var alle interesserede i at snakke med mig, så jeg følte mig meget populær, men årsagen var sikkert, at jeg var lidt eksotisk (Skandinav) og så kunne de træne deres engelsk. Det er de stadig utrolig dårlige til, men de vil gerne. Marko går på aftenskole for at lære engelsk. Ellers kan han ikke sælge sin vin, - siger han. Det kan der sikkert være noget om.
Det gled langsomt og umærkeligt fra at være en smagning til at være en decideret fest og til sidst var det nok mest druk, men jeg havde en fantastisk eftermiddag og aften.


Jeg sluttede aftenen med en burger fra en af boderne. 250g kød, bløde løg og peberfrugt. Den smagte godt mættede, som den skulle. Jeg skulle have en taxa hjem. Jeg forsøgte at få fat i en på telefonen, men det kunne åbenbart ikke lade sig gøre. Jeg gik over til hospitalet overfor og de hjalp med at få fat i en. Den skulle komme fra Verona, så det var ikke billigt. Han startede turen på 20€, så det var ikke en billig tur hjem.


Jeg sov godt den nat.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Torsdag, den 13. april 2017, På vej til Valpolicella

Tirsdag, den 18. april 2017. Til Barbaresco

Torsdag, den 20. april 2017 - Mod Schweiz