Torsdag, den 20. april 2017 - Mod Schweiz

Jeg hentede et enkelt brød i butikken og spiste morgenmad. Skinke og ost og noget yoghurt. Nu skulle jeg så finde plads til mine flasker. Det gik fint. Sidetaskerne blev fyldt. Det gælder om at lægge tyngden så lavt som muligt. Vægten betyder intet for acceleration og hastighed. Der ligger 140 hk i motoren. Jeg ryddede lidt op og kørte så mod Schweiz kl. 11.30. Der er rimelig langt fra Barbaresco til Milano, men som jeg har sagt tidligere, så er det gode veje. Vi skulle betale i dag. Jeg kom til at køre ind i en forkert betaligsbås. Efter et stykke tid kom en dame ud. Hun skulle modtage betalingen på ca. 6€. Så gik der italiensk bureaukrati i sagen. Der skulle skrives og stemples. Hun skulle have mit navn og MC’ens registreringsnummer. Hvis jeg havde kørt ind i den rigtige bås, havde de intet fået at vide.

Lidt nord for Milano fik jeg lidt at spise og en cola. Man kan blive ret tørstig af at køre MC.

Ved Como begyndte bjergene og kort efter kørte jeg ind i Schweiz. Straks var alt kønnere, renere og mere ordentligt. Endda selvom der stadig bliver snakket italiensk. Kantonen hedder Tisino og er den eneste italiensktalende kanton i Schweiz.

Hvil ved Berlinsona

Bjergene var endnu ikke høje, men der var smukt. Stille og roligt gik det opad. Jeg skulle igennem San Gotthart/San Gotardo tunnelen, men nogle kilometer forinden var der pludselig kø og der blev næsten ikke kørt. Jeg begyndte at køre op mellem bilerne. Så længe de kører, kan man sagtens, men så snart de holder stille, skal man passe på. Folk kan pludselig stige ud for at strække ben og så kan man køre ind i dem eller bildøren. Køen var meget lang, i hvert fald 5 km og sikkert længere, men til sidst kom jeg op til en lysregulering. Vi kørte derefter ad nogle snoede veje indtil vi nåede tunnelen. Der havde været skiltet med vejarbejde længe, men det viste sig, at de var ved at bygge et nyt rør. Tunnelen er næsten 17 km lang og luften derinde er varm og lugter af brugt brændstof. Der var stadig fint vejr og lunt da jeg kørte ind i tunnelen, men da jeg kom ud i den anden ende, lå der sne i vejsiden og der var koldt. Solen skinnede dog, så det var egentlig rigtig fint kørevejr. På et tidspunkt kører man helt ude på kanten af bjergene ned til Vierwaldstättersee. Det er helt utrolig flot. Kort efter var jeg i Lachen hos Rie og Søren. Det blev lidt senere end beregnet, men vejret var godt og vi satte os alle tre ud på terrassen. Solen holdt den varm og vi kunne kigge på de små bjerge lige uden for byen, som stadig havde lidt sne på toppen.

Det blev en hyggelig og snakkerig aften. Det trængte jeg vist til.