Lørdag, den 15. april 2017, Turisttur

Porto di Veja

Dette skulle være dagen, hvor jeg opdagede området fra motorcyklen. Klokken 11 var jeg klar og skulle lige til at sætte mig på MC’en, da himlen åbnede sig for at hælde vand lige ned i hovedet af mig. Nå, jeg satte mig og skrev dagbog og spekulerede på, hvad jeg så skulle give mig til. Det lignede dagsregn. Det blev det heldigvis ikke, så allerede kl. 12, kunne jeg køre i tørvejr. Jeg havde fundet en rute nordpå, hvor jeg kunne se en naturlig bro eller en klippe, hvor en flod havde boret sig igennem. Stedet hedder “Porto di Veja”. Der er ganske kort til “broen” fra parkeringspladsen og det ser faktisk fantastisk ud. Værd at køre efter. Det er også smuk natur omkring. Ligner lidt en “gorges” eller “canyon” med stejle klippesider. Der er en lille restaurant ved parkeringspladsen, så jeg kunne lige få min frokostsalat der.

Her står jeg ved markeringer af de forskellige lag

Nu kørte jeg så mod en hule (Grotta di Fumane), hvor neandertalere og senere mennesker har boet og efterladt sig diverse tegn på, at de har været der. Vejen dertil var lille og snoet og ganske smuk og grøn. Det ligger for højt til, at der kan dyrkes vin, men der var masser af grønt græs og blomster og af og til flotte udsigter og små landsbyer.

Pludselig var den der, - dvs. et museum. Der sad en lille familie udenfor og ventede. De var del af en større gruppe, som havde reserveret en rundvisning. De fortalte, at der normalt var lukket, men at jeg da gerne måtte komme med dem. Resten af gruppen kom snart efter og vi gik, iført hjelme, mod grotten, som kun var 100 m derfra. Der var en del børn med. Der var vel omkring 10 år, men de fulgte interesseret med i, hvad guiden sagde. Hun lød til at være dygtig, men jeg forstod ikke meget, da det var på italiensk. Heldigvis kunne mine venner fra før oversætte til engelsk, så jeg fik alligevel en del ud af del. Det viste sig, at hullet efterhånden var blevet fyldt af affald fra beboerne og til sidst var den faldet sammen og havde skjult det hele til den blev opdaget i 70’erne. Det er en guldgrube for arkæologer.

Udsigt fra vejen

De har fundet dyreknogler og kranier fra neandertalere og mennesker. Der var også vægmalerier, men dem fik vi ikke at se, for de var flyttet til et museum.

Det startede at regne og tordne, men vi stod der, så jeg havde ikke travlt med at komme videre. Jeg tror, at foredraget tog mellem halvanden til to timer, men da var regnen også stoppet og jeg kunne køre hjemad.

Jeg var lidt træt efter turen, så dagbogen er fin at slappe af med. Jeg gik op til pizzariaet for at få min første pizza på turen. Forretten var salat. Det kan de altså. Pizzaen var ikke noget specielt, men smagte da fint.

Hjem og i seng