Søndag, den 23. april 2017. Hjem til Aarhus

Jeg havde sovet tungt i løbet af natten, men allerede 5:30 lød det over højtaleren, at vi godt kunne stå op. Martin, min kupékammerat, havde hentet morgenmaden, da jeg kom tilbage fra morgentoiletet. Morgenmaden er ikke blevet bedre, bare fordi et nyt selskab driver turen, men der var kaffe. Så snart vi var inde på banegården i Hamborg-Altona, blev vi smidt ud og vognene med køretøjerne kom meget hurtigt ind også, så jeg var vel afsted ved 7-tiden. Vejret var nogenlunde, men efterhånden, som jeg kom op mod grænsen blev det koldere, vådere og mere blæsende. Hjemmeværnet vinkede mig bare videre ved grænsen, så jeg kunne let have en illegal indvandre med i topboxen. Jeg holdt ind ved motorvejscaféen Årslev ved Aabenraa. Jeg var gennemkold og blev der mere end en halv time, mens jeg spiste min anden morgenmad denne dag.
Så var det videre mod Aarhus. Turen gik sådan set fint, men jeg blev igen kold, så straks jeg kom hjem ved 11:30-tiden, gik jeg under den varme bruser.

Det har været en fantastisk tur og jeg tager af sted igen, så snart jeg ser mit snit til det. Så hører du nærmere fra mig. Tak for denne gang.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Torsdag, den 13. april 2017, På vej til Valpolicella

Billede
Et hvil nær Bozen Jeg var lidt nervøs for at motorcyklen ikke ville starte denne morgen i Innsbruck, men den sprang i gang. Jeg havde ikke fået morgenmad på toget. Det kunne man ellers. jeg stoppede derfor ved en cafè og fik en ordentlig omgang østrigsk morgenmad. Det er egentlig ikke noget særlig, men jeg spiste meget. Jeg havde jo ikke fået så meget dagen før. Derefter viste TomTom mig ud af byen og mod Verona. Det blev en dejlig tur. Det var en let kølig formiddag, men efter Brennerpasset, som i øvrigt ikke er en tunnel, blev det varmere. Man kører ned ad bjergene og temperaturen stiger. Ved Bosen/Bolzano holdt jeg hvil og nød sommeren i grøftekanten.  Mit hjem i San Pieto in Cariano Jeg kørte direkte til turistkontoret i Verona og de henviste mig til Valpolicellas turistkontor, hvis jeg ville smage Amarone, men kontoret viste sig at være lukket. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade dem finde et B&B til mig, men nu tyede jeg til AirBnB. Jeg fandt et godt sted, men
Læs mere

Tirsdag, den 18. april 2017. Til Barbaresco

Billede
En vagabond må videre på et tidspunkt, så jeg pakkede mine ting, betalte min regning og kørte mod vest, mod Barbaresco i Piemonte, for foden af Alperne. Der er virkelig gode motorveje og normalt skal man betale for at køre på dem, men af en eller anden årsag, var bommene oppe og man kørte gratis. Så længe man kører i Po-dalen er motorvejen lige, - i begge dimensioner. Man kunne godt få tanker på de amerikanske veje i vesten, bortset fra at her er frodigt på denne årstid. Jeg kørte som regel de tilladte 130, men engang imellem sneg den sig op på 150. Den vil så gerne! Undervejs holdte jeg ind ved en Autogrill og fik mig en italiensk menu. Det er næsten det samme som en Big Mac-menu, bortset fra at burgeren er skiftet ud med en halv pizza Margarita. Det mætter, men ellers er det nok sidste gang jeg spiser det. Resten af turen gik fint og der er ikke meget at sige. Der er vist 300 km mellem Valpolicella og Barbaresco. Byen ligger, som alle andre byer her i området ,på en bakketop, med vi
Læs mere

Torsdag, den 20. april 2017 - Mod Schweiz

Billede
Jeg hentede et enkelt brød i butikken og spiste morgenmad. Skinke og ost og noget yoghurt. Nu skulle jeg så finde plads til mine flasker. Det gik fint. Sidetaskerne blev fyldt. Det gælder om at lægge tyngden så lavt som muligt. Vægten betyder intet for acceleration og hastighed. Der ligger 140 hk i motoren. Jeg ryddede lidt op og kørte så mod Schweiz kl. 11.30. Der er rimelig langt fra Barbaresco til Milano, men som jeg har sagt tidligere, så er det gode veje. Vi skulle betale i dag. Jeg kom til at køre ind i en forkert betaligsbås. Efter et stykke tid kom en dame ud. Hun skulle modtage betalingen på ca. 6€. Så gik der italiensk bureaukrati i sagen. Der skulle skrives og stemples. Hun skulle have mit navn og MC’ens registreringsnummer. Hvis jeg havde kørt ind i den rigtige bås, havde de intet fået at vide. Lidt nord for Milano fik jeg lidt at spise og en cola. Man kan blive ret tørstig af at køre MC. Ved Como begyndte bjergene og kort efter kørte jeg ind i Schweiz. Straks var alt
Læs mere