Lørdag, den 22. april 2017 - Lörrach

Rhein Fall. Bemærk turistskibet ude højre

Jeg havde faktisk ikke lyst til at tage hjem. Vejret var godt i Schweiz og dårligt i Danmark. Selskabet var dejligt, men jeg måtte hjem. Der skal jo tjenes penge, men for at der ikke skulle gå hjemrejse i hele dagen, foreslog Søren, at jeg tog op at se Rheinfall. Det ligger i Schweiz, men man kan godt komme i tvivl. Grænsen mellem Tyskland og Schweiz er noget kringlet i dette område. Der er sågar et stykke Tyskland totalt omkranset af Schweiz, en enklave.

Rheinfall er et vandfald, som måske ikke falder særlig meget, men der er meget vand. Det er et stort turiststed med boder osv. Jeg brugte nok ikke mere end en halv time der, inden jeg kørte videre mod Lörrach. Jeg troede, at jeg skulle køre på motorvej, men det blev der ikke meget af. Nogle gange kørte jeg langs Rhinen, så kørte jeg over Rhinen og ind i Schweiz igen og ved Lörrach kom jeg tilbage til Tyskland igen.

Lige før læsning

Jeg var den eneste motorcykel, der skulle med toget, men der var da nogle biler med. Selskabet, der kører på strækningen hedder Bahn TouristikExpress. Jeg nåede at få noget at spise ved det lille cafeteria, der findes ved pålæsningsstedet. Da jeg fandt min kupè, sad der en herre i forvejen og det tydede på, at der skulle to ekstra. De kom heldigvis ikke, så vi havde kupéen for os selv. Vi hentede en øl i restaurationsvognen og hyggede os indtil vi gik op at spise kl. 20:30. Vi var andet hold af spisende, hvilket viste sig at være fint. Jeg fik asparges med nogle stykker skinke, samt en lille flaske hvidvin. Hvide asparges er det helt store hit i Tyskland om foråret. De serveres med hollandaisesovs. Der sad et par ved siden af og da de afslørede sig som danske, strate vi at snakke. De hentede nu også vin og vi tog endnu en lille flaske om snakken gik fint på en blanding af dansk, engelsk og tysk. Kvinden var psykoterapeut i Odense og hun lærte mig et nyt ord: mikropsykose. Det er en psykode, der kan vare fra nogle få minutter til et par dage. Manden havde hjulpet til med at finde finansiering til Aarhus Letbane, så der var nok at tale om. Det udviklede sig næsten til en fest og da vi var det sidste hold spisende blev vi siddende, for personalet havde åbenbart god tid.




Jeg havde bestemt ikke problemer med at sove i liggevognen